Stig Rossen - TV-optagelse - Gu'skelov Du Kom

 

 

Klik på logoet ovenfor og du kommer straks på besøg på TV3's seje hjemmeside.

 

TV3 - "Gu'skelov Du Kom" - Nordisk Film i Valby.

28. august 2007

 

Aftenens deltagere var: 

Stig Rossen, Jonas Schmidt, Lene Maria Christensen & Mette Lisby.

Det var en hylende sjov aften - ubeskriveligt morsomt

Konceptet i "Gu'skelov Du Kom" går, i sin enkelthed ud på, at aftenens fire deltagere bliver udfordret i en scene - bag den lukkede dør,. De har intet kendskab til rollen på forhånd.

Den kendte placeres således direkte i scenens hovedrolle, lige fra første sekund - der er ingen vej udenom. Kunsten er så, at falde ind i rollen og improvisere det bedste man evner, indtil dommerne har set nok til en bedømmelse, og lader vedkommende slippe igen.

Til sidst skal de alle fire på 'gulvet' samtidig - i en fællesscene.

 

Rollefordelingen var:

Stig Rossen - som MAJOR.... nåh' nej... rettere LØJTNANT. I en alt for lille militærjakke. Alene dette, var et syn for guderne og fik straks publikum til at begynde at klukke. Bag den lukkede dør ventede der "En Militær Retssag" -  I sin rolle stod han anklaget for tyveri af papirklips og en smule overforbrug og luksus i privaten. Det skal ses....

Lene Maria Christensen var en 'overgearet' kendis som besøgte et ungdoms-tv-program og fortalte om de kendte "Over There".

Mette Lisby var super sjov 'rygestop-hypnotisør' - som trods ihærdige forsøg ikke formåede at få holdet til at stoppe med at ryge.

Jonas Schmidt havde sine ustyrlige problemer som motorcykel mekaniker med maskiner som blev 'repareret' til ukendelighed for deres ejere.

FÆLLES scenen var godt nok aftenens allermest morsomme indslag:

Fire NONNER med hver deres særprægede navn:

De skulle hver i sær præsentere sig med deres navn - selvopdigtede navn.... og det blev så til:

Stig som "Josefine den Fortabte" - Lene Maria som "Lars den Lede"- Mette Lisby som "Maria den Højtråbende" og ikke mindst Jonas Schmidt som "Gertrud den Milde".

Der fik publikum godt nok brug for en 'græde-af-grin-serviet' - og midt under sketchen gik Stig's hovedkappe op... Men han sang ufortrødent videre, alt imens han knappede den til igen.

Aftenens dommerpanel bestod af: Søs Egelind og Troels Lyby.De havde meget svært ved at blive enige om, hvem der fortjente vindertrofæet - "Den 'smukke' Glasdør" ;-) 

Øv' øv'.... altså! Atter en gang var det desværre ikke den rigtige der vandt....! Selvom Lene Maria Christensen var morsom i sin rolle som gæst i et "Over-tjekket Ungdoms Program" - så mener vi ikke, hun overgik Stig Rossen, i hans rolle som den "Papirklips-stjælende Løjtnant", der tissede i sengen. For ikke at tale om Josefine den Fortabte. Se lige en gang ... ER han ikke yndig.... thi' hi'.....

Denne TV-optagelse bliver til Afsnit 9 af "Gu'skelov Du Kom",

som sendes på TV3 - lørdag 10/11  2007 kl.  21:00
 

Tusinde TAK for en SUPER SJOV aften,